RECARO Kio – Select

< 18 kg | 60 – 105 cm | 3 måneder – 4 år

Når dit barn er stor nok til at komme videre fra en Avan, er det tid til Kio.

Kio er RECAROs prisvindende autostol, der anvender samme I-size-base som lillebror-stolen, Avan, til de helt små.

Kio er ergonomisk designet til at matche de mindre børn i alderen fra 3 måneder og op til 4 år. Kio har i 2020 sammen med Avan vundet prisen som “Årets Produkt” ved Plus X Awards, verdens største og mest anerkendte prisuddeling i innovation indenfor teknologi, sport og livsstil.

Om Kio skrev juryen blandt andet:
“Kio fra Recaro Kids installeres let i bilen med et enkelt klik. Det garanterer en ideel sikkerhed. Designet med skulderpuder, skulderseler og hovedstøtte fra det patenterede Hero selesystem forhindrer selen i at dreje og flytte sig og gør det nemt at spænde barnet korrekt fast. Et kompakt selespænde, et 5-punkts selesystem og den justérbare hovedstøtte tilføjer yderligere til funktionaliteten.”

 

kr. 1.990,00 Inkl. moms

Du kunne også være interesseret i...

RECARO Kio – Select

Beskrivelse

 

Fleksibelt kombinationssystem

Med I-size basen fra RECARO installeres Kio i bilen med et enkelt klik. Med de brugervenlige indikatorer, kan du hurtigt aflæse, om sædet sidder korrekt. På den måde er du på få sekunder 100% sikker på, at dit barn kommer sikkert fra A til B.

I-size basen passer også til RECARO Avan til de helt små børn. Derfor behøver du kun købe én base og kan sikre dit barn en sikker rejse, uden at det bliver en dyr fornøjelse for mor og far, når der skiftes stol.I-size sikkerhedsgodkendt

Når vi transporterer vores børn, er der en ting, vi aldrig går på kompromis med: Sikkerhed. Recaro Kio opfylder de strenge sikkerhedsstandarder i overensstemmelse med UN R129, den højeste standard. Derudover er alle Recaros autostole udviklet med erfaringer fra en lang række høj-risiko brancher, så som flyindustrien og racerbiler, som RECARO også udvikler sæder til.Recaro Kio Ventilation

Unik ventilationsløsning

Frisk luft gør bare bilturen bedre. Med RECARO’s unikke luftcirkulationssystem,  reguleres lufttemperaturen i stolen naturligt sammen med resten af bilen. Det sikres via lufthuller i den ydre skal og ventilerende indlæg i selve sædet, som muliggør kontinuerlig luftcirkulation.

Komfort og velvære er en selvfølge med RECARO, uanset om familien er på smuttur til bedsteforældrene eller skal på sommerferie igennem de europæiske landskaber. På denne måde holdes de små opdagelsesrejsende altid i det bedste humør under hele køreturen.

Avanceret sidebeskyttelse (ASP)

De aftagelige sidebeskyttere kan hurtigt og enkelt fastgøres på børnesædet. I tilfælde af sidekollision reducerer ASP-beskytterne den kraft, der vil påvirke barnet. For at opnå den maksimale beskyttelse anbefaler vi derfor altid, at du installerer sidebeskyttelse på dørsiden i enhver bil, hvor du transporterer dit barn.

Patenteret seleteknologi sikrer komforten

Med RECAROs patenterede Hero-seleteknologi bliver dit barn nemt og sikkert fastspændt i et Recaro Kio-sæde: Når babyen skal placeres i sædet, vippes selelåsen fremad og forbliver i denne position. På denne måde kan du nemt sætte barnet på plads, uden at barnet kommer til at sidde på selelåsen. Det gør det sikkert, komfortabelt og hurtigt at spænde din baby i autostolen, uden først at skulle rode med selelåsen for at få den til at sidde rigtigt.

 

Det lavpraktiske: Avan/Kio

Fra fødslen til en højde på ca. 83 cm (ca. 15 måneder) kan spædbarnsautostolen Avan kun bruges bagudvendt. Den kan enten hurtigt og nemt klikkes på I-size-basen eller være fastgjort ved hjælp af køretøjets sikkerhedssele. Du kan bruge autostolen Kio til dit barn fra en højde på ca. 60 cm (ca. 3 måneder) eller med det ekstra indlæg allerede fra fødslen. Kio kan kun monteres i bilen ved hjælp af I-size-basen. Vi anbefaler at bruge autostolen bagudvendt så længe som muligt – gerne op til en højde på ca. 105 cm eller omkring 4 år. Når dit barn er ca. 16 måneder gammel, kan du også bruge autostolen fremadvendt, men vi anbefaler at den bruges bagudvendt så længe som muligt. Det giver den sikreste rejse – både de lange og de korte.

 

Select/Prime

I den nye Recaro Kids 2020 kollektion har du mulighed for at vælge mellem to forskellige stoftyper – Select og Prime.

Forskellen er udelukkende et valg mellem Recaros sædvanlige høje stofkvalitet og så den nye Prime, der tager stofkvaliteten til et nyt niveau.

Med Prime får du en stofkvalitet ud over det sædvanlige samt fine diskrete syninger.

Både Select og Prime er aftageligt og vaskbart stof.

BEMÆRK: Læs altid manualen inden vask.

Læs mere om Recaro Kids HER!

Yderligere information

Vægt 1 kg
Farver

, , , , , , , ,

Du kunne også være interesseret i...